Stærke træner teams på plads i Team Esbjerg HK til sæson 2024/25

I bestræbelserne på at udbygge det allerede gode talentarbejde i Team Esbjerg HK og samtidig få videreudviklet på ung senior miljøet er det med stor glæde at vi kan præsentere vores træner teams for sæsonen 2024/2025.

Ungsenior / Kvinder 3 division: Michael Davidsen, Peter Waldeyer

U19 Piger: Michael Davidsen, Jane Schumacher, Peter Waldeyer

U17 Piger: Simon Færgemann Jensen, Mick Wiendel

U15 Piger: Carin Larsen, René Poulsen, Dennis Nør-Jensen, Kenneth Schmidt Rasmusen, Carsten Bryan-Klindt, Tina Berg

U15 Drenge: Sebastian Hovedschou, Gustav Underberg, Dennis Falkenhøj, Jesper Damgaard

Morgentræning VITA ordning: Simon Færgemann Jensen, Kenneth Schmidt Rasmussen

Morgentræning EsbjergOrdning: Simon Færgemann Jensen, Kenneth Schmidt Rasmussen

For at styrke vores talentudvikling er det Simon Færgemann Jensen der er overordnet ansvarlig for morgentræningenstilbudene som omfatter spillere fra folkeskolens 7. – 9 klasser (VITA ordning) samt for EsbjergOrdningen som omfatter spillere på ungdomsuddannelser og på videregående uddannelser.

Kenneth Schmidt Rasmusen tilknyttes også morgentræningen, og han vil primært koncentrere sig om talentudviklingen i U13 & U15 afdelingerne, mens Simon Færgemann Jensen også skal være ansvarlig for talentudviklingen i U17 / U19 på pigesiden.

I U19 / Ung senior afdelingen har vi desuden lavet en aftale med Jesper Jensen omkring træning af spillernes individuelle kompetencer hvilket betyder at Jesper som hovedregel arbejder med gruppen 1 x ugentligt samt når tiden tillader det også på EsbjergOrdningen. Jesper vil desuden agere sparringspartner for U19 teamet.

Team Esbjerg HK og SGI Håndbold fortsætter i sæsonen 2024/2025 med holdfællesskaber for vores U17 og U19 drenge. Det er vigtig for både SGI Håndbold og Team Esbjerg HK at der er et virkelig godt tilbud for drengespillerne i Esbjergområdet, og begge klubber ser frem til at udvikle det i forvejen stærke samarbejde på drengesiden.

Team Esbjerg-SGI U17 Drenge: Lars Bruun Nielsen, Nichlas Hjorth

Team Esbjerg-SGI U19 Drenge: Morten Jørgensen, Benjamin Sørensen, Jacob Skovbjerg

Yderligere informationer:

Sune Porsholdt Andersen, Formand Team Esbjerg HK, tlf. 53365153